SvenskaDanskEnglish
Sök
Godsletaren
Værneting efter CMR-konventionen

Højesteret har i en principiel sag truffet afgørelse om, hvorvidt en retssag mod en fragtfører, der havde deltaget i udførelsen af en international vejtransport, kunne anlægges i Danmark i et tilfælde, hvor bestemmelsesstedet for den internationale transport var i Danmark, men hvor bestemmelsesstedet for den del af transporten som fragtføreren havde udført, var beliggende uden for Danmark. Højesteret fastslog, at sagen ikke kunne anlægges i Danmark, idet det efter CMR-konventionen er afgørende, hvor bestemmelsesstedet for den pågældende deltransport, som fragtføreren havde udført, var beliggende.


K.E. Mathiesen A/S og Leman indgik aftale om transport af pc-spil fra Rugby, England til Brabrand, Danmark. Leman Ldt. (Lemans engelske samarbejdspartner) indgik herefter en selvstændig aftale med Davis om transport af disse pc-spil fra Rugby til Immingham i England. Davis blev ikke gjort bekendt med aftalen mellem Leman og K.E. Mathiesen A/S om transport til Danmark.

Den selvstændige aftale mellem Leman Ltd. og Davis var ikke omfattet af CMR-reglerne, da aftalen ikke omfattede en international transport. I en samarbejdsaftale mellem de to parter var der dog henvist til CMR-reglerne, og disse skulle derfor anvendes i kraft af denne vedtagelse. Spørgsmålet om værneting skulle derfor afgøres efter CMR-konventionens art. 31 (CMR-lovens § 39).

Efter CMR-konventionens artikel 31, stk. 1, litra b, (CMR-lovens § 39) er der værneting, der hvor bestemmelsesstedet er beliggende. I henhold til den selvstændige aftale mellem Leman Ltd. og Davis var bestemmelsesstedet for transporten Immingham og dette medførte, at værnetinget efter CMR-lovens § 39 var i England og ikke i Danmark, selvom godset efterfølgende skulle videretransporteres fra Immingham til Danmark.

(Højesterets dom af 28. januar 2010, sag 214/2009)

Jes Anker Mikkelsen

Skriv ut

Tipsa en vän