Efter eksportørensbetaling af fakturen udstedte transportøren 3 transportdokumenter, somhenviste tiltransportørens standardvilkår. Det fremgik heraf, ateksportøren var forpligtet til at modtage varerne inden for rimelig tid, og at transportøren ellers var berettiget til at overlade godset til toldmyndighederne for ordregiverens regning og risiko. Det fremgik endvidere, at modtageren og afskiberen var solidarisk ansvarlig for ethvert tab, som skyldtes forkerte oplysninger, forsinkelse eller uafhentet gods.
Da containerne ankom til Sankt Petersborg, underrettede transportørenherom, og badeksportøren underrette den russiske modtager. Da godset ikke blev afhentet, blev containerne tilbageholdt af de russiske toldmyndigheder.På trods af transportørens rykkere, henviste eksportørentil, at den russiske modtager (eksportørens forretningsforbindelse) havde bedt både eksportøren og transportøren om at vente. Daeksportøren heller ikke i løbet af den følgende uge sørgede for afhentning af varerne, blev containerne konfiskeret, og ved toldmyndighedernes inspektion af containerne viste det sig, at de indeholdt kød og ikke broccoli.
Toldmyndighederne besluttedeat opretholde konfiskationen, og rederiet, der varhyret af transportøren,krævede derfor erstatning hostransportøren for containerne, der måtte anses for gået tabt.Transportøren betalte erstatningrederiet, og krævede derefter erstatning hos eksportøren.
Sø- og Handelsretten fastslog,eksportøren måtteanses som ordregiver. Hertil kom, ateksportøren som professionelfirma burde være bekendt med, at transportdokumentet havde tilknyttet standardvilkår, og disse var derfor gældende for aftalen. Daeksportøren således ansås som ordregiver, vareksportøren ogsåerstatningsansvarlig, dels ved at have givettransportøren forkerte oplysninger og dels ved ikke at have hjulpettransportøren med at få frigivet containerne.
(Sø- og Handelsrettens dom af 17. februar 2010 (sag n